Om Trine

Jeg er født i 1976, gift med Martin. Sammen har vi Lukas på 17 år og William på 14 år, som er de bedste læremestre man kan ønske sig.

Det jeg brænder for, er at få mennesker til at bruge deres fulde potentiale, og være bevidste om deres valg i livet. Finde egne værdier, og skabe et bedre samliv med dem de elsker.
At kunne være med til at få mennesker til at rykke nærmere deres mål og indre drømme, er noget af det mest inspirerende ved mit arbejde.

Oprindelig er jeg uddannet tandklinikassistent. Efter en årrække i branchen flyttede vi tre år til London via min mands arbejde. Jeg valgte en ny livsstil og gik hjemme med vores børn. Efter vi kom tilbage til Danmark, og i takt med at børnene blev ældre, og ikke havde brug for mig på samme måde som før, mærkede jeg en voksende rastløshed inden i.

En dag faldt jeg over en artikel der omhandlede en mand, der havde taget en coach uddannelse. Artiklen inspirerede mig dybt. Kort tid efter, var jeg til intro møde om coach uddannelsen hos Mindjuice. Inden aftenen var omme havde jeg tilmeldt mig.
Det var starten på en ny spændende rejse, som jeg elsker at være en del af.

I april 2013 startede jeg på familie og ung coach uddannelsen, som jeg afsluttede i april 2014 en overbygning til coach uddannelsen. Sideløbende har jeg taget Enneagram uddannelsen, som er et persontypeværktøj, der bruges i mange sammenhænge. Bl.a. også til selvudvikling og kommunikation med andre mennesker. I septemer 2016 blev jeg færdig som Master coach hos Sofia Manning, En uddannelse som har udvidet min værktøjskasse ydeligere. Derudover har jeg arbejdet som frivilligt på Børns Vilkår fra maj 2016 – maj 2019, som personligt har givet mig en stor viden i, hvad de unge er udfordret af.

Som du nok kan læse har jeg fundet glæde og energi i det jeg laver, det er sådan en vidunderlig følelse. Al udvikling starter altid med en selv, ønsker man en forandring må man gøre noget andet end man plejer, og det vil jeg gerne støtte de unge jeg coacher i, så de kan få det liv der giver dem livsglæde og et stærkt fundament.


LAD MIG KONTAKTE DIG TIL EN UFORPLIGTENDE SNAK