Yes familie møde…

Det er ikke altid det jeg bliver mødt med, men vigtigheden i lige at få talt sammen om, hvordan hver især har det, hvad man ønsker var anderledes og hvordan man på bedste vis, som familie kan være med til at understøtte hinandens ønsker og behov, er super godt givet ud på sigt.

Der hvor vi mennesker har flest konflikter er i familien, alt for mange går rundt og fejre ting under gulvtæppet, alt for mange har svært ved at se tingene ud fra andres perspektiver, alt for mange har svært ved at respektere andres måde at gøre tingene på, alt for mange tænker: nu skal jeg slappe af, da de har brugt alt deres energi til deres arbejde.

I den familie jeg er vokset op i, har min mor siden hun var 26 år, ikke talt med sin far og siden hun var 55 år ikke talt med sine søskende. Min mor har virkelig prøvet, men hvis man ikke, som jeg skrev tidligere, kan sætte sig ind i hvordan andres verdensbillede er og kun synes man selv har ret, så er det sgu op af bakke.
Det har ikke været et ønske fra min mors side at det skulle ende sådan, men på et tidspunkt må man også sige nok er nok og passe på sig selv.

Det har gjort at jeg i min egen familie vægter familie møder meget højt.
Vores hjerne er lige så forskellige som snefnug, så vi vil altid havde forskellige holdninger, måder at gøre tingende på osv. Vi mennesker har det med at blive utrygge når noget ikke lige er som vi bedst kan lide det, derfor har vi det med, helt ubevidst at blive draget af mennesker der ligner os selv.
Det er ikke altid en mulighed i en familie.
Hvis et familiemedlem viser en adfærd vi ikke selv kan rumme, så gør vi ofte det at vi trækker os fra personen (man passer på sine følelser) og har man gjort det for længe, kan det være svært at få genskabt en god relation igen.

Men hvad nu hvis vi skabte bevidsthed omkring det og valgte at bruge vores nysgerrighed på, at se bagom de mennsker der er forskellige fra os selv. Man kunne også tage skridtet videre og arbejde med sig selv!!! Hvorfor bliver jeg påvirket at dens andens måde at være på? Hvor ser jeg mig selv være som ham/hende? Hvad skal jeg kunne give slip på, så vi kan være sammen på en god måde?

Hvad ville det give jer som familie, at kunne se familien ud fra et perspektiv der hed: Vi ser alle verden forskelligt og jeg er nysgerrig på hvordan du ser den?
Jeg er selv overbevist om, at det vil være en styrke at kunne mestre.
Og det er det jeg øver mig på, sammen med min familie, da de er de vigtigste mennesker i mit liv

Ønsker jer et dejligt familie møde
Kram Trine