En meditativ rejse ind i kroppen
Denne klasse er skabt som et blødt og nænsomt rum, hvor kroppen får lov til at åbne sig i sit eget tempo. Vi bevæger os gennem rolige, bølgende sekvenser, der løsner, skaber plads og inviterer nervesystemet til at falde til ro. Når flowet stilner, lander vi i dybere yin-stillinger, hvor åndedrættet får lov at brede sig og guide kroppen ind i afspænding.
Ullola betyder bølge på sanskrit, og netop bølgen er essensen i denne praksis – en rytme mellem bevægelse og stilhed, mellem det som rører sig, og det som folder sig ud, når vi giver os tid.
Slow Flow med Yin og meditation er for dig, der ønsker en blid men virkningsfuld praksis med fokus på smidighed, bevægelighed, bindevæv, åndedræt og nærvær. Klassen er åben for alle aldre og kroppe, og du behøver ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at møde dig selv på en kærlig måde.
Vi bevæger os i ullolaer og lader åndedrættet invitere bevægelserne frem, indtil vi lander i stillinger, hvor du får mulighed for at mærke præcis det, der er lige nu. Her åbner vi for tilliden til kroppens egen visdom – en stille invitation til at tro på det, du mærker, og støtte dig i at lytte indad.
Klassen er en projektfri zone; et sted hvor tempoet sænker sig, hvor sansningen får plads, og hvor du kan hvile i det, der er. Her handler det ikke om at præstere, men om at være – med åbenhed, blødhed og nysgerrighed.
Jeg glæder mig meget til at byde dig velkommen til et yoga forløb med fokus på det blide, bløde og selvkærlige.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf: 20346963
Se hold info herunder:
Hold opstart Januar
Antal gange:
8
Ugedag:
Onsdag
Tidspunkt:
17.15–18.45
Datoer:
14/1 – 21/1 – 28/1 – 4/2 – 11/2- 18/2 – 25/2 – 4/3
Sted:
Bülowsvej 50a, Frederiksberg
Pris:
1200 kr. (kan deles op i 2 rater)
Antal:
Max 10 deltagere
Tilmelding:
Tilmeld dig her
Yoga med nærvær og balance
Yoga er for mig en vej til ro, styrke og balance – både fysisk og mentalt. Jeg underviser med et nærværende og blidt udtryk, hvor der er plads til at mærke kroppen, finde ind i åndedrættet og skabe dybere kontakt til sig selv. Min undervisning er rolig og guidende, og min stemme hjælper dig trygt gennem forløbet. Jeg tilbyder undervisning i:
Hatha yoga – klassiske stillinger og åndedrætsøvelser, der styrker og balancerer kroppen.
Yin yoga – dybe, længerevarende stræk, der arbejder med bindevæv, nervesystem og indre ro.
Blid yoga – skånsomme bevægelser og flow, der støtter kroppen i at give slip på spændinger.
Kropsterapeutisk yoga – en terapeutisk tilgang, hvor vi arbejder med kroppens signaler, bevidsthed og forløsning af blokeringer.
Yoga i virksomheder
Jeg tilbyder også yoga til virksomheder, hvor jeg skaber et rum for fordybelse og velvære i en travl arbejdsdag. Gennem enkle øvelser kan medarbejdere opleve mere energi, mindre stress og øget fokus. Yoga er en fantastisk investering i både trivsel og produktivitet.
Undervisningen foregår udelukkende på dansk.
selvkærlig praksis
Yoga er for mig en vej til ro, styrke og balance
Jeg har undervist i 2,5 år i det holistiske Sundhedshus HOW, hvor jeg stadig er aktiv yogalærer. Mit mål er altid at skabe et trygt og nærværende rum, hvor alle – uanset niveau – kan deltage og mærke yogaens gavnlige effekt.
Er du interesseret i at høre mere om mine yogahold eller en virksomhedsordning?
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.
Kærligst Trine
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål eller andet, så skriv endelig til mig og jeg vil svare hurtigst muligt.